Rekruttering af specialpædagoger

Hos Profil Match er vi glade og stolte over at kunne meddele, at vi nu tilbyder vikar- og rekrutteringsydelser af specialpædagoger, med Recruitment Specialist, Katrine Olsen (billedet) som primær konsulent.

Ydmyghed, erfaring og faglige kompetencer

Med stor respekt for faget, menneskene, opgaverne og de faglige kompetencer kaster vi os ud i et nyt professionelt kapitel, nemlig i form af vikar- og rekrutteringsydelser af specialpædagoger.

Dette nye kapitel er ikke opstået ud af ingenting, men gennem netværk og forespørgsler fra institutioner, som melder om svære vilkår i de enkelte HR-enheder, når tematikken går på deres rekrutteringsmuligheder. Disse vilkår vil vi afhjælpe HR-afdelingerne og institutionerne med fremadrettet.

I vores indædte bestræbelser på at løfte opgaven, og de udfordringer denne medfører, har vores rekrutteringsmedarbejdere dygtiggjort sig i rekrutteringen af netop specialpædagoger – og vi har nu en potent database klar. Desuden har vi, i Profil Match, forstærket os, og særligt vores rekrutteringsafdeling, med tilføjelsen Katrine Olsen. Katrine er uddannet specialpædagog med 14 års erfaring fra fire institutioner, og hun glæder sig inderligt til at afhjælpe hendes tidligere kollegaer når behovet opstår – hun kender nemlig indgående til de udfordringer, som den manglende bemanding kan give i de enkelte afdelinger og institutioner.

”Jeg er vant til at indgå og arbejde med særlige individuelle forløb, der skal gavne borgere, som har udadreagerende adfærd og komplekse problemstillinger. Vores overordnet mål er at skabe en struktur sammen med de enkelte institutioner, så dagligdagen kan gøres overskuelig og forudsigelig. Dette kræver samarbejde og en indbyrdes forståelse for hinanden. Jeg er helt klar over, at denne type rekrutteringsarbejde kræver tillid og jeg er mere end klar til at opbygge den gennem samarbejde, dialog og resultater!”

Katrine er et velkendt ansigt hos Profil Match og hun kommer nu til at supportere og rådgive den øvrige rekrutteringsafdeling, foruden den definerede rekruttering, som bliver hendes primære arbejdsområde.

Søger du job som specialpædagog?

Vi har allerede nu en stærk database med kandidater, der fortsat vokser i takt med den stigende efterspørgsel. Vi garanterer åbenhed, ydmyghed og et personligt forløb.

Du kan oprette dig i vores database og sikre en løbende dialog her.

Du kan også se vores ledige stillinger for specialpædagoger her – samlet i ét opslag.

Skal vi gøre en indsats for dig, så du kan gøre en indsats for andre?

Ønsker du at høre mere om vores vikar- og rekrutteringsydelser inden for det specialpædagogiske område, er du mere end velkommen til at kontakte Recruitment Specialist Katrine Olsen på telefon 60 18 37 99 eller per mail [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig!